Sidste togtur fra Odense. De sidste to år har jeg haft min hoveduddannelse ved Afdeling G på OUH. Tiden er gået stærkt og i dag kunne jeg tømme mit skab og aflevere nøglerne. Jeg kommer ikke til at savne de lange togture, men jeg kommer til at savne de mange gode kollegaer jeg har arbejdet sammen med. Tak til allesammen for samarbejdet de sidste år.
På mandag starter jeg ved Ældresygdomme på Sygehus Sønderjylland, hvor jeg skal være det sidste år af min hoveduddannelse.
Sammenligning på tværs af platforme
Registreret engagement for samme opslag på de forskellige tjenester.
Samlet: 0 registrerede interaktioner. — betyder, at antallet ikke er tilgængeligt. Tallene er de senest registrerede, ikke en historisk måling på samme tidspunkt.
Relaterede opslag
Nu er der kun 10 dage til geriaternes efterårsmøde, som vi i Yngre Geriatere har arrangeret, og jeg glæder mig! Dagen er fyldt med spændende oplæg om demens. Der kommer en neurolog og en geriater og fortæller om deres vinkel på demens, en demenskoordinator opdaterer os om mulighederne i kommunen, en neuropsykolog fortæller om tests, Sundhedsstyrelsen fortæller om deres arbejde med at nedbringe forbruget af antipsykotika og så vil Gunhild Waldemar fra Nationalt Videncenter for Demens fortælle om det nyeste inden for demensområdet. Glæder mig til at blive klogere og møde geriatere fra hele landet.
#geriater #yngrelæger #yngregeriatere
Tidligere i år kom jeg med i Styregruppen for Yngre Geriatere – den del af Dansk Selskab for Geriatri hvor de yngste geriatere findes. En af de aktiviteter vi lige nu planlægger er det årlige efterårsmøde for geriatere, som i år kommer til at foregå på Glostrup Hospital den 1. november.
Det glæder jeg mig til fordi det giver både mulighed for at blive opdateret på et vigtigt område og møde geriatere fra hele landet. I år har vi besluttet at efterårsmødet skal handle om demens, så det bliver spændende at høre hvad geriatere, neurologer, psykiatere og andre gode folk har at sige om det. #geriatri #yngrelæger #yngregeriatere #demens #geriatriskefterårsmøde
I dag afholdte vi fyraftensmøde for alle uddannelseslæger i Sygehus Sønderjylland i denne hyggelige iglo i Lærings- og Forskningshuset. De yngre læger får mulighed for at møde hinanden på tværs af afdelingerne, og så kan man høre forskellige oplæg fra specialer og afdelinger.
Oplægget i dag stod Christian Backer Mogensen og jeg for. Først fortalte Christian om de gode forskningsmuligheder vi har på sygehuset, hvor der er mange attraktive muligheder for at kaste sig over forskning inden for mange områder. Han fremhævede også vores gode Forskerservice, der hjælper med alt praktisk fra start til slut når det kommer til forskning. Bagefter fortalte jeg om vores overenskomst og hvordan man tjekker sin vagtplan og lønseddel når man er yngre læge.
#yngrelæger














