Nu er der kun 10 dage til geriaternes efterårsmøde, som vi i Yngre Geriatere har arrangeret, og jeg glæder mig! Dagen er fyldt med spændende oplæg om demens. Der kommer en neurolog og en geriater og fortæller om deres vinkel på demens, en demenskoordinator opdaterer os om mulighederne i kommunen, en neuropsykolog fortæller om tests, Sundhedsstyrelsen fortæller om deres arbejde med at nedbringe forbruget af antipsykotika og så vil Gunhild Waldemar fra Nationalt Videncenter for Demens fortælle om det nyeste inden for demensområdet. Glæder mig til at blive klogere og møde geriatere fra hele landet.
#geriater #yngrelæger #yngregeriatere
Sammenligning på tværs af platforme
Registreret engagement for samme opslag på de forskellige tjenester.
Samlet: 0 registrerede interaktioner. — betyder, at antallet ikke er tilgængeligt. Tallene er de senest registrerede, ikke en historisk måling på samme tidspunkt.
Relaterede opslag
Yngre Geriatere inviterer nu til årets efterårsmøde, som denne gang bliver i Aalborg. Årets tema er palliation, som også er en vigtig del af geriatrien. Det er for alle læger med interesse for geriatri, så del gerne med læger der kunne have interesse i det.
#yngregeriatere #geriatri #yngrelæger
Super godt årsmøde i Dansk Selskab for Geriatri, hvor jeg blev genvalgt til Styregruppen for Yngre Geriater og overtager posten som formand efter Louise Westergaard. På billedet ses medlemmerne af den nye styregruppe som var til stede på årsmødet.
Vi glæder os til at gå igang med et nyt år, hvor vi skal tale de yngre geriateres sag, og ikke mindst planlægge dette års efterårsmøde. Et vigtigt tema er uden tvivl også, at vi sikrer der er slutstillinger nok til de geriatere vi uddanner. Ellers er det ikke så attraktivt at starte en hoveduddannelse, og vi får brug for flere geriatere i årene der kommer, hvor vi ser en stor vækst i de geriatriske patienter.
#geriatri #yngregeriatere
Var i dag sammen med andre geriatere fra Aabenraa til årets efterårsmøde, der arrangeres af Yngre Geriatere. Altid dejligt at mødes med andre geriatere fra Danmark, og denne gang var næsten 100 samlet. Det giver god mulighed for at høre hvad der sker af udvikling på andre geriatriske afdelinger.
Årets tema var ernæring og mavetarmkanalens sygdomme. Først kom Henrik Højgaard Rasmussen og Mette Holst og fortalte om underernæring og refeeding syndrom, hvor vi hørte hvor vigtigt det var at have fokus på ældres ernæring og hvad der sker under akut sygdom. Så kom Kasper Petersen og fortalte om dysfagi og sondeernæring til ældre ramt af demens. Mathias Brix Danielsen fortalte om væskebehandling af ældre med hyperosmolær dehydrering, og til slut kom Tone Rubak og fortalte om hvordan et udlærende geriatrisk team gav FMT behandling til ældre med Clostridium difficile infektion. Alle sammen super gode oplæg.
#yngregeriatere #geriatri #ernæring
Tre supergode dage til Årsmøde fra Dansk Selskab for Geriatri med geriatere fra hele landet. Vi har holdt møde i Styregruppen for Yngre Geriatere og møde i SIG grupperne vi har etableret i selskabet. Vi har haft mange gode oplæg om hvordan man har indrettet geriatrien i andre dele af landet, og hvordan geriatrien skal udvikle sig de kommende år hvor vi står overfor mange forandringer i Sundhedsvæsenet. Så har vi også hørt om de forskningsprojekter der laves rundt omkring i landet, hvor jeg fik lejlighed til at fremlægge mit kvalitetssikringsprojekt om kognitiv svækkelse under indlæggelsen og hvordan vi kommunikerer det mellem sektorer. Endelig er der altid god mulighed for sparring og erfaringsudveksling når man mødes med kollegaer fra hele landet.
#geriatri #yngregeriatere #yngrelæger














