Uddannelseskoordinerende afdelingslæge (UKAL)
Aktivitet efter ugedag
Aktivitet efter time
Tophashtags
Tre supergode dage på #MUK2023 hvor uddannelse af læger var i fokus.
Fik selv deltaget i workshops og oplæg om den kommende revision af speciallægeuddannelsen, kompetencebaseret uddannelse, fejlbarlighed, transitioner, målbeskrivelser, compassion, den svære samtale og fremtidens sundhedsvæsen. Samtidig var det en god mulighed for network med læger og andre der arbejder med uddannelse.
Vi ved ikke hvornår næste MUK kommer, men når det gør vil jeg anbefale at afdelingers UAO’er og UKYL’er landet over deltager
#yngrelæger #læger #lægeuddannelse #fremtidenssundhedsvæsen #dksund
Jeg har også været så heldig at få lov til at komme med til #MUK2023. Det bliver tre gode dage med uddannelse i centrum. Det eneste ærgerlige ved det gode program er at det ikke bliver muligt at deltage ved alle oplæg"
"#yngrelæger #læger #lægeuddannelse
Stort tillykke med prisen til Karen Andersen-Ranberg! Hun har specielt forsket i nogle af de udfordringer vi står med de kommende år, hvor der bliver flere ældre. Forskningen er innovativ og patientnær, hvor man fx. med GERI-kufferten har forsøgt at flytte flere kompetencer ud til hjemmeplejen tæt på borgerne. Det kommer til at betyde meget i fremtiden, hvor der kommer flere ældre som har brug for behandling"
"#geriatri #læger #yngrelæger
Super godt koncept på Sygehus Sønderjylland igen i år, hvor 25 medicinstuderende fra hele landet blev inviteret til Bland-Selv-Klinik på sygehuset. Her får de medicinstuderende klinikophold på flere afdelinger i deres sommerferie, og får lov til både at snuse til de forskellige specialer og de fordele der kan være ved at være læge på et mindre sygehus. Opholdet starter ud med færdighedstræning, hvor de lærer suturering, a-gas, anlæggelse af PVK og KAD og genoplivning på sygehuset"
"#yngrelæger #læger #studmed #klinikophold #blandselvklinik
Man skulle tro det ikke var muligt at forudsige hvor travlt det bliver i FAM, men det er det. Det har Mikkel Brabrand vist på FAM OUH, hvor der er udviklet en computermodel der som en vejrudsigt kan vise hvor travlt det mest sandsynligt vil blive. Og den har vist sig overraskende præcis.
#akutmedicin
Nyt studie fra GFE – Geriatrisk Forskningsenhed, OUH, hvor man vurderer sarkopeni hos geriatriske patienter med bedside ultralyd. Studiet er lavet af Julie Svane Hansen, Kristoffer Brockhattingen og Karen Andersen-Ranberg og ikke overrasket ses fald i muskeltykkelsen signifikant, selv efter få dages indlæggelse
#yngrelæger #læger #geriatri #sarkopeni
Det er en fornøjelse at se flere specialeselskaber, forskningsenheder, læger og forskere blive repræsenteret på de sociale medier. Det gør det nemt at følge med i hvad der sker de steder, man alligevel tjekker ind i mellem.
Nu er GFE – Geriatrisk Forskningsenhed, OUH også kommet på LinkedIn. De har alene i 2022 udgivet omkring 80 videnskabelige artikler med ny forskning inden for geriatri. Som kommende geriater gør det det nemt at følge nye spændende artikler ved at følge deres side. Forhåbentlig kommer der flere faglige fællesskaber med tiden.
På Geriatrisk Afdeling i Odense er der i forvejen meget fokus på uddannelse, men i dag tilbragte de yngre læger på afdelingen 3 timer sammen for at finde ud af hvordan vi kan blive endnu bedre. Det blev til mange gode input, og iblandt dem har vi fundet fem konkrete forslag som vi nu vil arbejde videre med på afdelingen. Så kommende uddannelseslæger på afdelingen kan godt glæde sig ☺️
#yngrelæger #læger #geriatri
Fremragende statusartikel om FLUS af Casper Falster, MD et. al. Gennemgår fint systematikken i undersøgelsen og hvorfor ultralyd er røntgen af thorax overlegent til både pneumothorax, pleuraeffusion og lungeødem.
Simulationstræning er en god måde at træne nye kompetencer inden lægerne møder patienterne i klinikken. Både for helt nyuddannede læger, men også for andre læger der skal vedligeholde deres kompetencer inden for opgaver de ikke udfører særlig tit. Her fin artikel fra Lærings- og Forskningshuset på Sygehus Sønderjylland, der anvender en del simulationstræning til gavn for hele sygehuset
https://lnkd.in/edgECRaY"
"#yngrelæger #læger #Simulationstræning
Forrige dag havde vi premiere på første kursusdag i Fokuseret Lungeultralyd (FLUS) på Sygehus Sønderjylland, der udbydes af Lærings- og Forskningshuset. Kurset tilbydes til sygehusets uddannelseslæger, som mens de er igang med videreuddannelsen til at blive speciallæge også kan lære at ultralydsscanne lungerne. Det kan de bruge i klinikken til at afklare flere akutmedicinske tilstande som pneumothorax, pleuraeffusion, lungeødem og pneumoni.
Der har også været ultralydskurser på sygehuset før, men det er første gang det nu udbydes på sygehusniveau til uddannelseslægerne, og så er kurset også samme standard som anvendes på OUH og andre sygehuse i regionen, og er også den førende EU standard. Lægerne vil derfor også kunne bruge kurset, hvis de senere ansættes på et andet sygehus.
Udover den teori der er bag ultralyd er der fokus på hands-on træning, hvor kursisterne både får lov til at scanne hinanden og så har sygehuset også en simulator hvor man kan øve ultralydsscanning af lunger og som kan simulere forskellige sygdomme. Bagefter får kursisterne mulighed for at låne en butterfly-ultralydsscanner med ud i klinikken, hvor de kan sende scanninger ind til instruktørerne, som kan se og kommentere scanningerne.
Ultralyd bliver mere og mere udbredt, og bruges inden for flere specialer. Dette kursus kan være med til at udbrede det til de læger der arbejder på Sygehus Sønderjylland. Det er godt for lægerne, og ikke mindst for patienterne.
#yngrelæger #læger #geriatri #akutmedicin #ultralyd #FLUS
Sidste arbejdsdag på Sygehus Sønderjylland. Her har jeg arbejdet i fire år, lige fra jeg blev KBU læge. Siden er jeg begyndt hoveduddannelse i Geriatri, og derfor starter jeg i morgen på Geriatrisk Afdeling på OUH, hvor jeg skal arbejde de næste to år.
På Sygehus Sønderjylland har jeg arbejdet på alle de medicinske afdelinger. Jeg har arbejdet med mange gode kollegaer, mødt mange udfordringer og det har været en fornøjelse at gå på arbejde hver dag. Sygehuset giver gode muligheder for at opnå nye kompetencer inden for alle lægeroller. Jeg har arbejdet med ultralyd, undervisning af læger og de seneste år også med tillidsmandsarbejde.
Tak til alle de gode kollegaer jeg har haft på sygehuset. Jeg glæder mig til at starte på Geriatrisk Afdeling OUH i morgen, hvor jeg garanteret vil møde mange nye gode kollegaer.
#yngrelæger #geriatri #læger
Rekruttering og fastholdelse er på dagsordenen overalt i sundhedsvæsnet. På Sygehus Sønderjylland prøver de med Bland-selv-klinik at give de medicinstuderende mulighed for at snuse til flere specialer i deres sommerferie. Samtidig får de studerende et kursus i flere færdigheder, herunder at suturere, lægge venflon og kateter og tage en a-gas. Forhåbentlig husker de studerende sygehuset når de om nogle år skal vælge deres KBU-forløb.
#sundpol #yngrelæger
I dag har jeg afsluttet et supergodt Avanceret Facilitatorkursus på CAMES, hvor vi har lært gode metoder til at facilitere læring og debriefe ved simulationstræning, som anvendes meget i sundhedsvæsenet til at træne situationer som vi kan møde i klinikken. Blandt andet har vi talt om hvordan man stiller de rigtige spørgsmål under en debriefing og hvordan man håndterer den vanskelige debriefing. Forhåbentlig kan jeg tage nye metoder og værktøjer med til simulationstræninger på Sygehus Sønderjylland
Stort tillykke til Gunhild Kjaergaard-Andersen med sejren i #EtSundereSyddanmark – det bliver spændende at se resultatet af din forskning














