Geriater fra Region Syddanmark
#geriatri #yngrelæger #læger
𝗡𝘆𝘁 𝘄𝗲𝗯𝗶𝗻𝗮𝗿 𝗳𝗿𝗮 𝗬𝗻𝗴𝗿𝗲 𝗚𝗲𝗿𝗶𝗮𝘁𝗲𝗿𝗲: 𝗗𝗲𝗻 𝗚𝗲𝗿𝗶𝗮𝘁𝗿𝗶𝘀𝗸𝗲 𝗡𝘆𝗿𝗲
Læger med interesse for geriatrien inviteres nu med til et gratis webinar, hvor du kan høre mere om nyresygdomme hos ældre patienter. Det er geriater Annette Højmann, der også er tidligere formand i Dansk Selskab for Geriatri, som vil fortælle mere om dette. Det foregår på nedenstående tidspunkt.
📅 𝗗𝗮𝘁𝗼: 𝟮𝟯. 𝗺𝗮𝗷 ⏰ 𝗧𝗶𝗱: 𝟮𝟬:𝟬𝟬 – 𝟮𝟭:𝟬𝟬
Du kan høre mere om følgende emner:
𝗞𝗼𝗿𝘁 𝗻𝘆𝗿𝗲-𝗴𝗲𝗿𝗼𝗻𝘁𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶: Hvad er den ”normale” GFR for de ældre?
𝗞𝗿𝗲𝗮𝘁𝗶𝗻𝗶𝗻, 𝗚𝗙𝗥 𝗼𝗴 𝗸𝗮𝗿𝗯𝗮𝗺𝗶𝗱: Hvordan påvirker disse værdier diagnostik og behandling?
𝗔𝗸𝘂𝘁 𝗻𝘆𝗿𝗲𝘀𝘃𝗶𝗴𝘁: En kort gennemgang.
𝗞𝗿𝗼𝗻𝗶𝘀𝗸 𝗻𝘆𝗿𝗲𝘀𝘃𝗶𝗴𝘁 𝗼𝗴 𝗳𝗿𝗮𝗶𝗹𝘁𝘆: Forstå sammenhængen og behandlingsmuligheder.
𝗗𝗶𝗮𝗹𝘆𝘀𝗲 𝗼𝗴 𝗿𝗲𝘀𝘁𝗹𝗲𝘃𝗲𝘁𝗶𝗱: Vigtige overvejelser for livskvalitet og behandlingsbeslutninger.
𝗢𝗽𝘀𝘂𝗺𝗺𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴: Vigtigste takeaways og bedste praksisser.
Del gerne med de læger du mener kan have interesse i at deltage i webinaret. Tilmelding er ikke nødvendigt, på tidspunktet åbnes webinaret i zoom med nedenstående link eller QR-kode: https://us02web.zoom.us/j/87277479293?pwd=Y0ROWmtOTjVIdU8yRmNZZVp6Zm5OZz09 #geriatri #yngrelæger #læger #gerontonefrologi
I dag forbi Vejle Sygehus, hvor jeg var på kursus i onkologi. Spændende kursus, hvor vi blev introduceret til det vigtige inden for onkologi. En af de mest spændende emner var bivirkninger relateret til immunterapi. Det er specielt vigtigt disse år, fordi flere og flere kræftsygdomme nu kan behandles med immunterapi. Det giver en masse bivirkninger vi ikke har set før, og det er vigtig for os alle at kunne genkende dem. Specielt fordi bivirkningerne også kan komme flere måneder efter man er stoppet behandling med immunterapi
Tankevækkende resultater blev vist på symposium fra DCCC Age i dag. Man kan i nogle tilfælde reducere dosis af kemoterapi til ældre uden at det går ud over effekten, men hvor det giver færre bivirkninger og højere patienttilfredshed. Det tyder på at ældre ikke nødvendigvis skal have samme høje dosis og at der bør laves studier der undersøger effekten af at reducere dosis hos ældre #dcccage #geriatri #onkogeriatri
Mange spændende oplæg om onkogeriatri på symposium arrangeret af DCCC Age i dag. Temaet var hvordan vi gav ældre kræftpatienter en bedre kræftbehandling, og sluttede af med en paneldebat om emnet. Så blev der også stiftet et nyt dansk selskab for geriatrisk onkologi, bestående af både geriatere og onkologer, så der også fremover bliver fokus på emnet
#geriatri #onkogeriatri #DCCCage
På vej hjem efter 3 dages SOL2 kursus fra Sundhedsstyrelsen, der har været super godt. I kurset deltog læger inden for mange specialer fra hele landet, der gjorde det muligt at diskutere de forskellige emner fra mange vinkler.
Sundhedsvæsnets opbygning var på dagsordenen, hvilket er mere relevant end nogensinde nu, hvor vi alle venter spændt på anbefalingen fra Sundhedsstrukturkommissionen. Derfor havde vi besøg fra alle dele af sundhedsvæsnet, herunder Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsudvalget fra Folketinget, Pressen, Danske Regioner, KL og vi hørte også om Global sundhed. Det kom der mange gode diskussioner ud af.
#yngrelæger #læger #fremtidenssundhedsvæsen #uddannelse
Har de seneste to dage været på geriatrikursus i Roskilde, hvor vi blev mindet om den fremtid vi ser ind i. De næste 25-30 år bliver der dobbelt så mange ældre over 80 år, men arbejdsstyrken bliver ikke større. Hvordan løses den udfordring? Det skulle vi arbejde med på kurset, hvor vi i forskellige workshops skulle skabe den perfekte geriatriske afdeling #geriatri
I dag var Alexander Eriksen, Ditte Beck Jepsen og jeg til Specialernes Dag i Odense, hvor vi repræsenterede geriatrien. Her fortalte vi om de mange muligheder der er i geriatrien som speciale til kommende kollegaer. Vi fremhævede bred intern medicin, hvor man kommer til at beskæftige sig med stort set alt, når man møder patienter der fejler mange ting. Udover den brede faglighed, er der også mange muligheder for variation i funktioner, idet vi i geriatrien både arbejder med stuegang, ambulatorier, vagter i FAM og udkørende funktioner. Samtidig arbejder vi meget patientnært, holistisk og pragmatisme når vi skal vurdere den enkelte patients behov og ønsker. Vi håber at få mange flere gode kollegaer de kommende år, vi står i hvert fald klar til at byde dem velkommen på de geriatriske afdelinger her i regionen.
#specialernesdag #specialernesdag2023 #geriatri #yngrelæger
Endnu en dag med akutkurser for KBU-lægerne på @sygehussonderjylland. Udover simulation træner vi også i færdigheder som at skulle prioritere sin tid i en travl nattevagt, hvor ressourcerne er begrænsede. Det består blandt andet af et Trade-off spil med patientcases, hvor lægerne bliver sat til at vælge hvilken behandling patienterne skal have med de ressourcer der er til rådighed #yngrelæger #læger #simulation #kbulæger
På Geriatrisk Afdeling i Odense er der i forvejen meget fokus på uddannelse, men i dag tilbragte de yngre læger på afdelingen 3 timer sammen for at finde ud af hvordan vi kan blive endnu bedre. Det blev til mange gode input, og iblandt dem har vi fundet fem konkrete forslag som vi nu vil arbejde videre med på afdelingen. Så kommende uddannelseslæger på afdelingen kan godt glæde sig ☺️
#yngrelæger #læger #geriatri














